Fysiurgisk massage er en massageform, hvor massøren arbejder dybt i væv og muskulatur. Massagen tager udgangspunkt i kroppens anatomiske opbygning, hvilket stiller krav til massørens viden omkring musklernes udspring, tilhæftning, funktion samt tilstand. I modsætning til en wellness massage (overfladisk massage) bliver muskulaturen gennemarbejdet så også skader og spændinger i dybden bliver afhjulpet.

 


En fysiurgisk massage udføres ved hjælp af forskellige massageteknikker, der gør det muligt for massøren at tilpasse massagen til den enkelte klient og eventuelle problemer. Massageformen afspænder og giver ro, giver en bedre blodgennemstrømning og udskiller affaldsstoffer. Den afhjælper muskulære problemer og forebygger, og ikke mindst giver den en øget kropsbevidsthed.

Af gavnlige virkninger kan blandt andre nævnes følgende: 

Fjerner spændinger og smerte. Smidiggør muskler og led. Stimulerer blodcirkulationen og udskiller affaldsstoffer. Modvirker stress.

 

 

Kommentarer

17.07.2022 18:15

Gitte Petersen

Hej har du ledige tider de næste 2 dage😄

18.07.2022 12:11

Aage

Hej Gitte. Jeg har ledige tider både tirsdag og onsdag. Det bedste er, hvis du skriver sms til 21467173 og foreslår et konkret tidspunkt, der passer dig. Så sender jeg sms tilbage 😁 mvh Aage